Hvornår sker tandskiftet?

I 5-6 års alderen begynder de første mælketænder at løsne. Som regel er det fortænderne i undermunden, der er de første rokketænder. Omtrent samtidigt kommer 6- års kindtænderne frem bag de bageste mælkekindtænder. Tidspunkterne for frembrud er gennemsnitstal. Der kan være op til 2 års afvigelse, og alt kan alligevel være normalt.

På tegningen kan du se, hvor mange år dit barn cirka er, når de blivende tænder kommer frem.

 

Hvordan sker tandskiftet?

I takt med udviklingen af de blivende tænder sker en gradvis opløsning af mælketændernes rødder.

Den nye tand udvikles under og mellem mælketændernes rødder. Den nye tand vokser og bevæger sig mod overfladen. Herved opløses mælketandens rødder, og tanden bliver løs. Mælketanden falder ud, og den blivende tand bryder frem. Der kan godt gå flere måneder, før den nye tand kommer til syne.

 

Af og til sker det, at den blivende tand ikke bryder frem lige under mælketanden. Så falder mælketanden ikke ud af sig selv, og det kan være nødvendigt, at tandlægen trækker den ud.

Billede af blivende fortand, der bryder frem bagved mælketanden, der ikke vil falde ud af sig selv.

 

Tandklinikken Ringkøbing

Holmegårdsvej 10
6950 Ringkøbing
Tlf. 99 74 24 00

Tandklinikken Skjern

Bredgade 108
6900 Skjern
Tlf. 99 74 22 75

Tandplejens kontor

Anita Hedegaard Pedersen
Tlf. 99 74 16 48
E-mail: anita.h.pedersen@rksk.dk
Sikker mail: tandplejen@rksk.dk

Overtandlæge

Ulla Henningsen
Dyrvigsvej 9
6920 Videbæk
Tlf. 21 34 07 26