Tandfrembrud
Tandfrembrud
Dit barn får 20 mælketænder.
På tegningen kan du se, hvor mange måneder dit barn cirka er, når mælketænderne bryder frem. Der kan være stor forskel på rækkefølgen og tidspunktet for frembruddet.
Gener ved tandfrembrud
Hos nogle børn kan gummerne klø, og barnet kan være let irritabelt. Mange børn kan lide at bide i en bidering. Du kan evt. massere gummerne med en finger eller en blød tandbørste – en sut skyllet i koldt vand kan også lindre.
Feber
Nogle børn kan få let feber et døgns tid. Hvis feberen er over 38 eller varer mere end et døgn, skyldes det ikke tandfrembruddet, og du bør kontakte din læge.