Skader på mælketænder
Skader på mælketænder
Indtil barnet tilses på tandklinikken, anbefales det at skåne det beskadigede område. Undgå varm mad/drikke, spis kun blød kost og hold forsigtigt området rent med tandbørste / evt. vatpind.
Vi anbefaler, at I tegner en tandskadeforsikring for jeres børn. Kommunen tegner ikke forsikring for børnene i skoletiden, og det samme gælder for de fleste idrætsorganisationer og fritidsklubber.
Nødbehandling / vagtordning
Ved tandpine eller alvorlig tandskade udenfor klinikkernes åbningstid kontaktes privatpraktiserende tandlæge eller Tandlægevagten Region Midt, tlf. 40 51 51 62.
Ved alvorlig tandskade er der desuden mulighed for at søge hjælp via vagtlægeordningen i Region Midt.
Er mælketanden slået meget i stykker?
Du skal hurtigst muligt ringe til tandklinikken, så tandlægen kan vurdere, hvad der skal gøres. Det vil tit være nødvendigt at trække tanden ud.
Er mælketanden slået ud af sin plads, så dit barn ikke kan bide sammen?
Du skal hurtigst muligt ringe til tandklinikken, så tandlægen kan vurdere, hvad der skal gøres.
Er mælketanden slået helt ud?
En mælketand sættes ikke på plads igen. Ring til tandklinikken i den normale åbningstid.
Er mælketanden slået op i tandkødet?
Mælketanden vil normalt vokse frem igen af sig selv. Ring til tandklinikken i den normale åbningstid.
Er der slået et mindre stykke af mælketanden?
Ring til tandklinikken i den normale åbningstid.